Død mand sladrer ikke

Toppen i Libyens overgangsråd var topfolk i Gaddafis regime. Således var rådets leder Gaddafis justitsminister – en mand, der fra top til tå er indsølet i blod. Hvor ville det have været uheldigt for ham og hans kriminelle venner, hvis Gaddafi var blevet stillet for en domstol. Hans udtalelser et sådant sted ville være højst uvelkomne, da de med al tydelighed ville få overgangsrådets folk til at fremstå som det, de er: Gaddafis medgerningsmænd.

Så det var jo svært heldigt, at Gaddafi sådan helt tilfældigt blev ramt af et vildfarent projektil…

Latteren her i stuen var høj, da det blev erfaret, at overgangsrådet havde udtalt, at de havde gjort, hvad der var muligt for at redde Gaddafi. Go’ joke!

I dag havde jeg en samtale med en lille pige, der går i 4. klasse. Mens vi talte, kom tre brandbiler kørende under udrykning. Det fik hende til at fremkomme med følgende kommentar:

”De må køre hurtigt, og de må overhale. Og så må de køre over for rødt, men det er noget nyt, for sådan var det ikke i gamle dage. Det er noget, der kom til der i jernalderen.”

Og således lærte jeg også noget nyt i dag…

Katte smider man da væk!

Nej, jeg venter til senere, tænkte jeg. Men så sagtnede jeg alligevel farten og drejede ind ad den lille grusvej til rastepladsen – et sted langt ude på landet. Måske ”nogen” styrede bilen for mig? Jeg havde fået slæbt grus ind på måtten i førersiden og ville ryste det af. Men kunne jo have ventet med at gøre det.

Ud fra et toilet kom en kat farende og sprang ind i bilen. Jeg forklarede den, at den ikke kunne komme med og satte den ud igen. Og vupti var den inde igen. Ud igen og ind igen. Og nok en gang. Så lagde jeg mærke til, at nogen havde sat en tyk gren i klemme i toiletdøren, så den ikke kunne lukke. Straks fik jeg den tanke, at nogen havde smidt deres kat væk her på dette øde sted, og at de så havde sat grenen i klemme, så katten i det mindste kunne komme i ly.

Djelarov – nu med kat

Nu kan man jo ikke bare tage en kat med, hvis den tilhører nogen, og i nærheden lå der tre huse, så den kunne jo høre til i et af dem. Det gjorde den nok, tænkte jeg og satte igen katten ud og lukkede døren. Så begyndte jeg at køre. Og katten? Den krummede sig helt krampagtigt sammen og satte i et langt klagende skrig. Så besluttede jeg, at jeg, når jeg kom tilbage til firmaet og havde afsluttet mit arbejde, ville tage min egen bil og køre ud og se, om katten stadig var der. Hvis den var, ville jeg køre rundt til de tre huse og spørge, om den hørte til der.

Halvanden time senere kørte jeg atter ind på rastepladsen. Ud fra toilettet kom katten farende og sprang ind i bilen. Ingen i de tre huse kendte noget til den. I det tredje sagde en kvinde, at hun et par gange før havde oplevet, at folk havde smidt katte ud på rastepladsen. Nå, men så havde jeg jo fået kat.

Noget bevægede sig…

På vejen hjem veg den ikke fra mit skød. Hjemme gav jeg den mad og vand. Så begyndte den at gå rundt som om, den ledte efter noget. Jeg kiggede nærmere på den og tænkte, at den enten var godt i stand eller gravid. Jeg lagde hænderne om dens mave og kunne føle, at noget bevægede sig derinde. Nogen havde tilsyneladende kylet den væk, fordi de ikke ville have besværet med killinger, og ikke havde villet ofre penge på at sterilisere den. Man skal enten være meget uintelligent eller meget ondskabsfuld for at smide sin kat ud. Hvordan skulle den kunne klare sig? Havde den været nødt til at føde killinger på toilettet, havde den ikke haft en kinamands chance for både at passe på killingerne og skaffe sig selv føde. De ville alle have været døde af sult eller blevet ofre for f.eks. en ræv. Hvor jeg dog afskyr mennesker (eller hvad sådan nogen kalder sig…), der behandler dyr sådan.

Katten blev ved med at lede, og jeg tænkte, at det var fordi, den ville finde et godt sted at føde. Jeg fandt et lammeskind frem og gav den. Det var den yderst tilfreds med, og sent samme aften fødte den fire killinger. Men for dælen da! En kat med fire killinger – og jeg skulle en måned senere på tre ugers ferie!

Møgdyr

Jeg skrev historien til den lokalavis, der findes i det område, hvor jeg fandt katten, og medsendte et billede af den og de nyfødte killinger. Det kunne jo være, at nogen savnede den. Jeg troede nu ikke på det, mest pga. den tykke gren, der havde siddet fast i toiletdøren. Møgdyret – altså ikke katten, men den, der havde smidt den ud – havde sikkert tænkt, at så havde han gjort, hvad han kunne for den. Hvad med om møgdyret havde ringet til Kattens Værn eller Inges Kattehjem og bedt dem om hjælp? Alle ved, at disse steder findes. Men ikke alle er ordentlige mennesker.

Ferien reddet

Som ventet var der ikke nogen, der henvendte sig og sagde, at det var deres kat. Men en kvinde var så ovenud sød at ringe og sige, at hun gerne ville passe alle fem katte, mens jeg var på ferie. Selv havde hun otte katte og tre hunde – alle nogen, der havde været hjemløse. Så min ferie var reddet!

En bedste ven

Nu mangler jeg så ”bare” at finde nogle gode mennesker, der står og mangler en bedste ven. Nogen, der ikke kunne finde på at smide en kat væk, som var den affald. Missemor beholder jeg selvfølgelig. Hun er simpelthen så sød og stilfærdig en kat. Hende skal jeg nok få megen glæde af.

Den herboende iranskfødte kvindelige kunstner Firoozeh Bazrafkan har, sammen med en herre ved navn Dan Ritto, meldt Blachman til politiet for at kalde danskerne blegnæb. De mener, at det er overordentligt forhånende overfor danskerne.

Eller mener de dét? Formålet med anmeldelsen er mildest talt uklart.

Firoozeh Bazrafkan hævder, at hun og Dan Ritto er imod paragraf 266b og mener, at den skal afskaffes, hvorfor de har lavet deres happening for at sætte fokus på paragraffen. Samtidig siger hun dog, at når loven nu er der, skal den også bruges. Det er jo direkte idiotisk at bruge en lov, som man mener, bør afskaffes. De hævder at ville det ene, men gør det andet. Og hun hævder, at de vil sætte fokus på, at loven kun er til for at beskytte indvandrere mod racisme.

Man beviser ikke, at loven kun er rettet imod etniske danskere ved at anmelde en dansker, der ikke er racistisk. Man beviser det ved at anmelde racistiske indvandrere. Havde de anmeldt en stribe af dem, ville de for alvor have bevist, at loven kun virker en vej, nemlig mod danskerne, for indvandrere ville næppe blive dømt. Det er forsøgt af andre uden held. Men den metode er nok for kontroversiel for Firoozeh Bazrafkan, da hun så ville lægge sig ud med rabiate folk, og dermed få ganske store ubehageligheder på halsen. Så er det mere komfortabelt at genere en dansker, der ikke kunne finde på at true hende på livet.

Sandheden om formålet skal nok også findes et andet sted, nemlig i at hun er en ukendt kunstner, der gerne vil være kendt. Og at Dan Ritto gerne vil have en politisk karriere (radikal) og derfor også har brug for at blive kendt.

Men hvor er det ynkeligt at promovere sig selv ved at tage de etniske danskere som gidsler samt misbruge en mand (Blachman), og udsætte ham for ubehageligheder for deres egen sags skyld.

Dette er en 2-i-én abekattestreg, da den omhandler to tildragelser: En hos Fænakkede Ormehjernede Narrøvede Analfabeter (herefter benævnt FONA), samt en med relation til Elendige Undermålere (herefter benævnt EU).

Tildragelse 1:

Min ene pc havde fået den idé, at den var et komfur, hvorfor den blev så varm, at man kunne stege bøffer på den. Da det ikke er en funktion, jeg synes, at min pc skal have, indleverede jeg den til FONA, hvor den var købt, og hvor garantien stadig var gældende.

Fire dage senere var den klar til afhentning.

FONA ekspedient (Fe): Ja, der er jo blevet skiftet harddisc på den.

Djelarov (Dj): Det er ikke rigtigt!

Fe: Jo.

Dj: Det passer simpelthen ikke, det, du der siger. I har IKKE skiftet min harddisc UDEN først at spørge mig, om der var noget på den, jeg ikke ville miste!

Fe: Man skal jo tage backup af sin harddisc.

Dj: Jeg har selvfølgelig også backup af det meste, men du ved jo godt, at der altid er noget, man ikke har backup af. Og nu fortæller du mig altså, at det har jeg mistet, samt at jeg nu skal bruge mange, mange, mange timer på at installere alle programmer igen.

Fe: Du burde jo vide, at sådan noget kan ske, når du sender den til reparation.

Dj: NEJ, som kunde skal jeg INTET vide, hvorimod I, som er eksperterne, skal fortælle mig, at sådan noget kan ske, så jeg kan tage mine forhåndsregler!

Fe: Jamen, det kunne vi da ikke vide!

Dj. Du kan da ikke sige til mig, at JEG skal vide den slags, når I, som er eksperterne, åbenbart heller ikke ved det! Nu skal jeg sige dig noget. Du skaffer mig den harddisc!

Fe: Det er ikke sikkert, at jeg kan det.

Dj: Jo, det KAN du, for det SKAL du!

Fe’en lovede at kontakte værkstedet næste dag og efterfølgende ringe til mig.

Næste dag ringede han og sagde, at den var blevet smidt i en stor container og ikke kunne findes…

Om jeg handler hos FONA en anden gang? Hvis du spørger, vil jeg svare, at det dog er det dummeste spørgsmål, jeg nogensinde har hørt…

Nå, den historie kostede mig en masse besvær, bl.a. med programmer, som jeg har licens til at bruge på to pc’er, og da de har været installeret på begge, kunne de ikke installeres på den nye harddisc. Altså måtte jeg ringe til fabrikanterne og forklare sagen, så de kunne slette den ene registrering.

Et andet problem var, at min netbank pga. ny harddisc heller ikke virkede, så da jeg i samme åndedræt skulle betale en regning, måtte jeg på posthuset, da jeg ikke lige havde tid til at få netbank op at stå igen.

Og her kommer så tildragelse 2:

Ved indbetaling på posthuset sagde postdamen (Pd): Hov, jeg kan se på skærmen, at EU kræver, at dit cpr-nr. indtastes.

Dj: EU? Hvorfor kræver de det?

Pd: Det er fordi, du betaler kontant, så det er for at sikre, at der ikke er tale om hvidvask af penge.

Du milde GUD! Ganske vist indbetalte jeg til et foretagende, der har noget at gøre med et land udenfor Elendige Undermålere, men det er et pæredansk foretagende, og beløbet var på 250,- kr!

For EU er INTET for småt til at være for latterligt. Selvfølgelig er sandsynligheden for, at de 250,- kr er hvidvaskning af penge, meget stor! Hvilke hjerner, der dog skal til, for at udtænke den slags!

Og kan jeg SÅ blive fri for mere besvær og bavl fra Fænakkede Ormehjernede Narrøvede Analfabeter og Elendige Undermålere?!

Men her kommer det så endelig: Glædelig Jul!

Hvis nogen i øvrigt tror, at jeg har fyret abekattene og ansat to andre, er det ikke rigtigt. Og når de er blå, er det ikke fordi, farven fra deres bil smitter af. De to små tosser er taget til Bornholm for at holde juleferie, og har såmænd trodset politiets advarsel mod at køre ud i snemasserne. De har ventet så længe på assistance, at de er blevet blå af kulde.

Mod dumhed kæmper selv vejrguderne forgæves.

Når du sidder i din lune stue og spiser din gode frokost, så kig ud af vinduet. Dér er der nogen, der har brug for dig. Nå ja, måske er det ikke lige den slags fugle, der bor i dit kvarter, men gråspurvene og de andre har også brug for mad.

PS: Giver du dem mejsebolde, så tag nettet af! Deres ben kan hænge fast i nettet, så de kommer til skade og kan i værste fald som følge deraf dø af sult. Og det var jo ikke lige meningen …

(Jep, jeg har sagt alt dette de andre vintre også, men sagde det så igen).

Da Lady Lucca er i fuld sving med at stave sig igennem diverse russiske gloser, er der her lidt hjælp specielt tilegnet ladyen (andre må gerne stave med):

Det russiske (kyrilliske) alfabet

A     а          A   (som a’et i kaffe)
Б     б          B
В     в          V   (Udtales som F, hvis det er sidste bogstav)
Г     г          G
Д    д          D
Е     е         Je, e                             (1)
Ё     ё         Jo, o                             (2)
Ж   ж          Sj   (som i journalist)
З     з          Z    (stemt s)
И    и          I, ji                               (3)
Й    й          J
К    к          K
Л    л          L
М   м          M
Н    н          N
О    о         O   (som o’et i bold)
П    п          P
Р    р          R
С    с          S
Т    т          T
У    у          U
Ф    ф         F
Х     х         Kh
Ц     ц        Ts
Ч     ч        Tj
Ш    ш        Sj
Щ    щ        Sjtj
Ъ    ъ         Hårdt tegn, stumt         (5)
Ы    ы         Y   (et y-agtigt i)
Ь     ь         Blødt tegn, stumt          (4)
Э     э         E   (æ-lyd)
Ю    ю        Ju
Я     я        Ja

(1) je i forlyd, efter vokal og efter tegnene ъ og ь, e efter konsonant

(2) jo, o efter konsonanter, der gengives ved ч (tj), ш (sj) el. щ (sjtj)

(3) i, ji efter tegnet ь

(4) blødt tegn (gengives ikke)

(5) hårdt tegn (gengives ikke)

Ja, jeg ved det: Det står ikke sådan i helt snorlige kolonner, for det er ikke helt ligetil i det her lettere mangelfulde system. (Eller også er det bare mig, der ikke forstår det). Alternativet var, at jeg lagde det på som et foto, men så kan de enkelte bogstaver ikke kopieres til et skriveprogram, hvis nogen skulle få lyst til det.

Vil du være med til at stoppe  mishandling af bjørne i Sydkorea? Abekattene har allerede skrevet under på en protest til Sydkoreas regering, der snart tager sagen op i parlamentet. Du kan også protestere og dermed hjælpe de mange bjørne. Du kan skrive under ved at klikke HER.

(Green Korea United har copyright til billedet af bjørnen, hvorimod aberne er mine egne husdyr).

Da jeg for en måned siden kørte over EU’s grænse (Polen) til Ukraine, tog det ca. ½ time at komme igennem diverse tjek. Da jeg i tirsdags kørte fra Ukraine over grænsen til EU (Polen igen), tog det 2½ time!

Ét er, at de naturligvis skal have tjek på, hvem de lukker ind i Det Neuropæiske Tusindårsrige, men at det skal tage 2½ time er sq et par numre for frækt. Hvad forestiller de sig? Samtlige personer, der ønsker at krydse grænsen og ikke er EU-borgere, har i forvejen et pas samt et visum, som de har brugt oceaner af tid og besvær på at skaffe, og hvor de allerede er blevet tjekket i hoved og røv. (Jeg kender proceduren, så jeg ved det). Hvor lang tid kan det tage at tjekke pas, visum, registrringsbevis på køretøj samt tage et kig ind i bilen for at se, om der gemmer sig personer eller smuglergods? Alle, der møder op ved en officiel grænseovergang, har papirerne i orden og tilladelse til at krydse grænsen. Dem, der ikke har papirerne i orden og ikke må krydse grænsen, kommer over helt andre steder. Så hvad har de gang i?

Som en af mine ukrainske venner for nylig sagde til mig: “De påstår, at de fjernede jerntæppet, men det passer ikke. De flyttede det bare lidt mod øst og satte låsen om på den anden side”.